Velkommen Råvarer Produkter og priser Opskrifter Sund kost Godt at vide Sundhedstest Livskvalitet Visdom Links Sitemap
 Produkter og forkortelser

Bemærk venligst er der benyttes forkortelser i visse produktnavne

1)

Anvendes sparsomt

2)

Ikke til indtagelse som levnedsmiddel

3)

Anvendes sparsomt- bør ikke anvendes af gravide

Til farvning af uld med droger benyttes forkortelser i visse produktnavne

F1

Lys gul

F2

Mat gul

F3

Orange

F4

Blå

F5

Grønlig

F6

Lys brun

F7

Rød brun

F8

Mørk brun

F9

Grå

F10

Violet


 
Produkter

Produkt index:
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V Y Z Æ Ø Å 0-9

Produkterne kan købes i helsebranchens specialforretninger, apoteker, materialister og helsekostforretninger -


Bestil online

Produkt

Vejl. pris  

Candolic kapsler, 90 stk., 500 mg, hvidløgspulver

89,50  


Candolic kapsler

Ingredienser pr. kapsel: 500 mg hvidløgspulver fremstillet af ugæret, mikroniseret hvidløg (Allium sativum L.), gelatine (kapslen). 

Anbefalet dosis: 1 kapsel 1-3 gange daglig, eller efter anvisning. Indtages før måltiderne. Indhold pr. dagsdosis: 0,5-1,5 g hvidløgspulver.

Hvidløg er til alle tider blevet anset for at være en righoldig kilde til kulhydrater, proteiner og fosfor, og desuden er ascorbinsyreindholdet meget højt i grønne hvidløg. Den næringsmæssige sammensætning i pulveriseret hvidløg kan ses i nedenstående tabel (Prodan et al., 1977; Pruthi, 1987).

Hvidløg vokser i den vestlige del af Asien og Middelhavsområdet og er blevet dyrket i flere århun­dreder. Det forbindes oftest med løg - formentlig fordi begge har en gennemtrængende smag, og de minder meget om hinanden af udseende. Men overraskende nok hører hvidløget faktisk til liljefami­lien og har en meget fornem baggrund.

Der refereres til hvidløget i Bibelen, og det blev anvendt af de første egyptere til både madlavning og balsamering. Homer og Herodot omtaler også hvidløg. De gamle romere var overbeviste om, at hvidløg havde magiske kræfter, og man gav det til den romerske hær for at indgyde soldaterne mod.  

Hvidløget har haft en bred anvendelse i Europa - specielt i Italien og Spanien - i mere end 2.000 år. Spanierne menes at have bragt hvidløget med til den Nye Verden, hvor det omgående blev meget populært blandt indianerne - de kunne langt bedre lide hvidløg end andre former for rødder eller løgafgrøder fra Europa. 

Hvidløg er en flerårig løgplante med en sammensat løgrod, som består af flere små dele kaldet ”fed”, omgivet af en fælles skræl eller membran. Et fed hvidløg har en stærk duft og en skarp smag. Det adskiller sig kun fra løget ved at have en kraftigere virkning.

Gennemsnit af udvalgte næringsstoffer

Hvidløgspulver i Candolic-kapsler

Væske (%)

5,2

Protein (%)

17,2

Fedt (%)

0,6

Mineralske stoffer (%)

3,2

Fibre (%)

1,9

Kulhydrater (%)

71,4

Kalk (%)

0,1

Fosfor (%)

0,42

Jern (%)

0,004

Natrium (%)

0,01

Kalium (%)

1,1

Niacin (%)

0,7

A-vitamin

17.510/100 g

B-vitamin (mg/100 g)

0,68

B2-vitamin (mg/100 g)

0,08

C-vitamin (mg/100 g)

12,00

Nikotinsyre (mg/100 g)

0

Kalorier (energi)

380 kcal/100 g

En ny standardiseringsmåde
 Flere forsøg giver dokumentation for, at det ikke er rimeligt at bruge allicin som målestok for tilstedeværelsen af virksomme stoffer i et hvidløgsprodukt. Det er ikke retfærdigt over for alle de hvidløgsprodukter, som indeholder stoffer, der er afledt af allicin eller andre stoffer, som bidrager til den samlede hvidløgseffekt.

I blod har man således kunnet registrere nogle af de stabile omdannelsesprodukter som f.eks. diallyldisuffid og vinyldithiiner. Og man kunne hævde, at de - i højere grad end allicin - burde inddrages ved standardiseringen af hvidløg (1, 10).

Vi er hermed tilbage til det faktum, at man ikke finder de virksomme substanser, medmindre man leder efter dem.

Der er med andre ord brug for en standardisering af alle de virksomme stoffer i hvidløg, som medvirker til den samlede effekt.

Kilde: Sundhedsbladet 5/90. 

Med hensyn til ernærings- og sundhedsanprisninger hedder det på Fødevarestyrelsens hjemmeside blandt andet: ”Det er forbudt at anvende angivelser om, at en fødevare kan forebygge, lindre eller have gavnlig virkning på sygdomme eller sygdomssymptomer. Dette fremgår af mærkningsbekendtgørelsens § 76, som er en implementering af EU’s mærkningsdirektiv (dir 2000/13/EF)”.

  

 

 



    
    

 Få Nyhedsbrev

*  Skriv din e-mail:
*  Skriv kode: