>>Men selvom det er rigtigt, så er det ikke sikkert, at det er en god ide at give medicin forebyggende. Vi skal se på, om nytten er stor nok i forhold til bivirkningerne. Og rent samfundsøkonomisk kan det vise sig at være bedre at bruge pengene på at gøre sund mad billigere og lave motionskampagner,<< siger Ingrid Willaing.
Den kolesterolsænkende medicin, som over en halv million danskere tager dagligt, er stærkt omdiskuteret. Omkring hver fjerde har ikke gavn af medicinen. Og samtidig mistænkes statinerne for at være årsag til en alvorlig lungesygdom, og mange af brugerne har vist sig at få alvorlige depressioner, søvnforstyrrelser, hukommelsessvigt og seksuelle problemer. Desuden kan medicinen beviseligt give både muskelsmerter og muskelsvaghed.
Ingrid Willaing, sundhedschef i Hjerteforeningen, BT - juli 2009.
|