Jeg mener, at disse meget store og livsvigtige spørgsmål ikke kun skal afgøres i en lukket kreds af brancher med fælles interesser i regi af codex alimentarius. Det handler om borgernes liv og fremtid, og jeg mener, at vores politikere, især EU-politikerne, har pligt til at tage meget større del i udformningen af regler for tilsætningsstoffer, genmodificering og alle de kunstgreb, som industrierne opfinder - ikke så meget for konsumenternes skyld som af hensyn til egen omsætning og indtjening.
Den udvikling som er i gang i industrilandene på dette område, kan i værste fald blive livstruende for de kommende generationer, hvis der ikke gribes ind.
Det er da tankevækkende, at aldrig nogensinde har menneskene i de industrialiserede lande haft så mange muligheder for et godt liv i forhold til tidligere tider - men aldrig har der været så mange syge mennesker med sygdomme, som rammer både det fysiske og det psykiske helbred. Hvorfor?
Referencer
Professor Andy Taylor: Taste Anatomy, Jake McCall, Second Sight Innovation, Anthony Blake, Schweiz, Anneke Ammelaan, Leading Global Taste Trendist and Commentator, Holland.
|